Sæt børns rettigheder på skoleskemaet – et undervisningsmateriale til yngste- og mellemtrinnet er et undervisningsmateriale udviklet til lærere i de yngste og mellemste aldersgrupper i de Grønlandske folkeskoler. Materialet præsenterer viden, aktiviteter og planlægningsværktøjer til at introducere børn til alle hjørner af FNs Børnerettighedskonvention.
Materialet er udviklet med input fra grønlandske skolelærere og lærerstuderende. Materialet er tilgængeligt på grønlandsk og dansk og kan hentes nedenfor.
Materialet er udviklet til MIO – Grønlands Børnerettighedsinstitution og Institut for Menneskerettigheder, 2014, Maria Løkke Rasmussen, ISBN: 978-87-996098-5-7
Aaja Chemnitz, Børnetalskvinde i Grønland om materialet:
”Undervisningsmaterialet er afprøvet af og med erfarne lærere og lærerstuderende, og samtlige skoler modtager tre eksemplarer. Mit håb er, at børns rettigheder med dette materiale ikke kun er noget, man har om i personlig udvikling (PUV), men at det også integreres i andre timer. Børns rettigheder handler i høj grad om demokrati, herunder at vi lærer at sætte ord på vores holdninger og har respekt for andres holdninger. Materialet er rettet til de yngste- og mellemste klassetrin, hvor lærerne får viden og konkrete værktøjer til at undervise børn i deres rettigheder. Materialet indeholder fakta til lærerne og forslag til skuespil, dilemmaer og øvelser, som gør det sjovt for børn at lære om deres rettigheder. Men vi har fundet ud af at vi også kan bruge det i undervisningen af lærere, sundhedspersonale og betjente når vi rejser rundt på kysten.”