Workshop om menneskerettighedsuddannelse
LEARN│RIGHT bistod statsministerens kontor i Kosovo med at udvikle og afholde en workshop i menneskerettighedsuddannelse for Ombudspersonsinstitutionen i Kosovo (OIK).
Workshoppen blev afholdt i 3 dage i Pristina, Kosovo med deltagelse af ledere og medarbejdere fra hovedkontoret samt repræsentanter fra de regionale kontorer.
Workshoppens overordnede mål var at styrke deres kapacitet som National menneskerettighedsinstitution (NHRI) til at planlægge og implementere menneskerettighedsuddannelse (HRE) på tværs af deres kernemandat.
Workshoppens læringsmål var:
- At styrke deltagernes viden om retten til HRE, de internationale HRE-forpligtelser og politikker og NHRIernes særlige ansvar og rolle.
- At styrke deltagernes kapacitet til at planlægge og implementere effektive HRE-aktiviteter.
- At styrke deltagernes anerkendelse af de værdier og holdninger der understøtter HRE.
Læringsmålene blev mødt gennem præsentationer af vores egne og andres internationale best practice-eksempler på NHRI HRE-aktiviteter inden for NHRIers kerne-mandat, samt ved at deltagerne afprøvede specifikke planlægnings- og læringsværktøjer. I løbet af workshoppen udviklede deltagerne i grupper en HRE indsatsplan på forskellige områder, som de præsenterede for hinanden på workshoppens sidste dag. Hele vejen anvendte workshoppen desuden i praksis eksempler på gode HRE undervisningsteknikker, til deltagernes inspiration.
Maria Løkke Rasmussen, som underviste og faciliterede workshoppen, har arbejdet med HRE i en NHRI kontekst i mere end 20 år, som både underviser og udvikler af flere undervisningsmanualer, herunder The Human Rights Education Toolbox – a practitioners guide to planning and managing human rights education.
I 2014, hvor Maria var Senior Uddannelsesrådgiver på Dansk Institut for Menneskerettigheder, var hun initiativtager til the Copenhagen Human Rights Education Symposium der samlede NHRIer i et HRE netværk, med det formål at udveksle best practices og sikre en systematisk og strategisk tilgang til området. På baggrund af symposiet skrev Maria en Symposium Recommendation Report om hvordan NHRIer kan styrkes på HRE området, samt en skitse til en guideline til strategisk HRE-planlægning med forslag til aktiviteter. Netværket fortsatte sit virke efter Maria stoppede på instituttet, og i 2017 kom NHRI manualen Guide to an Strategic Approach to Human Rights Educationbaseret på Symposium Recommendation Report og i 2021 kom Guide on Human Rights Education Curriculum Development.
Deltagerne på workshoppen i Kosovo satte høj pris på forløbet, som de fandt både lærerigt og inspirerende. Mens nogle deltagere var glade for at få hjælp til at udarbejde en plan til at komme videre med deres HRE- arbejde, fremhævede andre især de mange eksempler på øvelser, metoder og materialer, de blev introduceret til, som de kan bruge direkte i deres undervisning.
Workshoppen kan med fordel gentages for NHRIer i andre lande, og deltagerne i Kosovo har allerede anbefalet kurset til deres kollegaer i nabolandene.