Medborgerværktøjskassen giver værktøjer til undervisning i medborgerskab på grundskoleniveau. Materialet styrker elever og lærere inden for Rettigheder & Medansvar, Ligeværd & Fællesskab, Demokrati og Deltagelse. Fem danske skoler i Herlev og Brøndby har været med til at udvikle materialet og testede det i på deres skoler. Serien består af tre værktøjer med praktiske vejledninger og aktiviteter til planlægning og gennemførelse af teammøder, undervisning, elevrådsmøder og andre skoleaktiviteter. Læs en anmeldelse her
Medborgerværktøjskassen består af tre separate materialer, se nedenfor. Materialet blev udviklet til Amondo og Institut for Menneskerettigheder, Mette Wybrandt & Maria Løkke Rasmussen, 2012.
Medborger – Læringsforløb
Medborger Læringsforløb vejleder lærere igennem planlægning af kortere eller længere undervisningsforløb om medborgerskab i klassen eller i elevrådet.
Målgruppe: Mellemtrinnet og elevråd.
Materialet består af en mappe med lærervejledning, lærerark og et katalog med 26 læringsaktiviteter.
Medborger – Hjulet
Medborger Hjulet hjælper lærere med at planlægge en klasserutine, der motiverer eleverne til at handle som aktive medborgere og værne om demokrati og rettigheder. Det kan bruges som en rutine i klassens tid, som en del af undervisningen eller i elevrådet.
Målgruppe: Mellemtrinnet og elevråd.
Materialet består af en mappe med lærervejledning, lærerark, elevark og fem plakater.
Medborger – Læringsmiljø
Medborger – Læringsmiljø er en mødeguide, der guider lærerteams gennem en struktureret diskussion om aktivt medborgerskab og uddannelse samt forslag til, hvordan lærerne kan udvikle læringsmiljøet i klassen og skolen for at styrke elevernes medborgerskab.
Målgruppe: Lærerteams.
Materialet består af en mappe med mødeguide og lærerark.