Blended learning med forsvarere i kriminalsager

Det er stolte kandidater, der efter et års uddannelse består forsvareruddannelsen og bliver autoriserede som forsvarere ved de grønlandske kredsretter. Det er der god grund til, for det er ikke en helt nem opgave, de har været på.

For i Grønland er forsvarere, såvel som dommere og anklagere ved kredsretterne, som udgangspunkt ikke uddannede jurister. I stedet har de gennemgået en særlig målrettet uddannelse tilrettelagt i Grønland, som klæder dem på i teori og praksis til at varetage deres roller. Forsvarerkandidaterne skal således både lære om det særlige grønlandske retssystem og reglerne for kriminalsagernes behandling, at identificere de centrale temaer i en sag, samt om hvordan man holder klientsamtaler og fører sagen med respekt for klientens ønsker og interesser.

En anden udfordring forsvarerkandidaterne møder er, at uddannelsen ikke er et fuldtidsstudie, men en uddannelse som kandidaterne følger ved siden af deres hovederhverv eller studie. Det betyder, at kandidaterne skal jonglere krav for hovederhverv og -studie samtidig med forsvareruddannelsen og f.eks. tage fri for at deltage i fremmødekurser. Det betyder også, at kandidaterne bor spredt ud i hele Grønland, da de ikke flytter fra deres hovederhverv for at deltage i uddannelsen. Men det kan ikke rigtig være anderledes, når forsvarerhvervet som udgangspunkt er tænkt som en bibeskæftigelse ved siden af et hovederhverv.

En tredje og fjerde udfordring er, at forsvareruddannelsen er ulønnet og kræver særlige sprogkundskaber. For mens undervisningen hovedsageligt foregår på dansk, foregår de praktiksager, kandidaterne skal føre undervejs, hovedsageligt på grønlandsk. Ligesom alle andre uddannelser og jobs i Grønland, har forsvareruddannelsen desuden den udfordring at være i skarp konkurrence med andre uddannelser og jobs. For med en lille befolkning i et stort land med mange funktioner at dække, er der rift om kandidaterne mellem arbejdspladser og uddannelser, og det er en stadig kamp at fastholde kandidater fra udvælgelse til uddannelsesstart og til dens afslutning.

LEARN|RIGHT hjælper Landsforsvareren i Grønland med udvikling og implementering af en et-årig blended learning uddannelse af forsvarere, så de kan give deres klienter det bedst mulige forsvar i kriminalsager og bidrage til at sikre et velfungerende retssystem og retssikkerhed i Grønland. Undervejs har vi bidraget med udviklingen af uddannelsens studieordning og opbygningen af en online læringsplatform, rekrutteringsprocessen, gennemførsel af ugentlige e-læringsemner, månedlige videokonferencer og fem fremmødekurser, stopprøver og eksamen.

LEARN|RIGHTs Maria Løkke Rasmussen har medvirket som pædagogisk rådgiver til forsvareruddannelsen siden uddannelsens start i 2007 og i alle årene, har uddannelsens særlige rammer og forhold været en udfordring, som planlægningen og gennemførelsen af uddannelsen har måtte forholde sig til. I 2017 opstod der dog nye muligheder, da justitsministeriet endelig udnævnte en landsforsvarer i Grønland med forsvareruddannelsen som et af sine særlige ansvarsområder, og der samtidig blev udgivet bekendtgørelse for uddannelsen, med de længe ønskede rammer til uddannelsen.

Sammen med landsforsvareren valgte vi herefter at organisere forsvareruddannelsen som en blended learning uddannelse, som kunne imødekomme nogle af uddannelsens udfordringer. Uddannelsen blev således struktureret som fem fremmødekurser, som kandidaterne rejser til fra hele kysten, samt ugentlige e-læringsforløb, som kandidaterne kan gennemføre hjemmefra i deres eget tempo og på tidspunkter, der kan passe ind i deres hverdag.

Uddannelsens struktur har desuden gjort det muligt at anvende flipped learning, hvor uddannelsens videnselementer primært bliver gennemgået i e-læringsemnerne før kurserne, hvilket frigiver dyrebar tid på kurserne til rollespil og andre interaktive øvelser, diskussioner og spørgsmål, der er med til at styrke kandidaternes dybere forståelse og praktiske færdigheder.

Blended learning tilgangen bidrager med en nødvendig fleksibilitet i uddannelsen, og breder læringen ud i tid og rum. Hver uge – på nær i sommerferien og kursusuger – gennemfører kandidaterne et e-læringsemne med udgangspunkt i studieordningens fokusområder. E-læringsemnerne er bygget op omkring tekst og videoer, samt refleksions-, diskussions- og selvbesvarende multiple choice opgaver. Indimellem indeholder e-læringen mere omfattende afleveringsøvelser som f.eks. en skriftlig procedure. Med bistand fra landsforsvareren og andre jurister, har vi udviklet mere end 35 e-læringsemner, fordelt på 1-2 emner om ugen, med titler som ”Klientmødet”, ”Foranstaltningerne” og de enkelte forbrydelser. Med blended learning tilgangen har vi dermed kunne tilbyde mere uddannelse end med kurserne alene, vi har kunne sprede uddannelsen ud i et længere kontinuerligt forløb og vi har skabt en interaktiv grundbog til kandidaterne, som de kan vende tilbage til igen og igen.

Det har været en positiv overraskelse, hvor godt den fælles online læringsplatform virker som samlende faktor for en uddannelse spredt over tid og sted. Læringsplatformen bidrager således med overblik og en rød tråd ved at samle al information og kommunikation angående både e-læring, kurser, praktik og eksamen ét sted. Platformen er i sandhed et virtuelt klasselokale, hvor kandidater og teamet bag uddannelsen, kan tappe ind og være til stede sammen, uafhængigt af hvor og hvornår andre er logget på.

Læringsplatformen bevirker, at Kandidaterne kan følge hinandens progression og svar, og de sætter stor pris på den løbende feedback på opgaver og den hjælpende hånd fra os i den anden ende. Vi gør vores bedste for at heppe og motivere dem undervejs. I teamet bag uddannelsen kan vi fra Danmark og Grønland kontinuerligt følge kandidaternes fremskridt i e-læringen og f.eks. også se, hvornår kandidaterne bliver beskikkede til og afvikler de 10 praktiksager de skal føre i deres praktikforløb.

De ugentlige online opsamlinger er med til at drive uddannelsen frem og binde en ellers meget individuel uddannelse sammen. Som afslutning på hver uge beskriver kandidaterne, hvad de har lært i løbet af ugen og giver feedback til forløbet. Efterfølgende samler vi som med-arrangører op på ugens gennemførelse og introducerer til den efterfølgende uge.

Udbredelsen af sø-kabler og flat-rate internet i Grønland har gjort e-læring til et mere attraktivt læringsmiddel, i et land, som med sine store afstande, gør fremmødeundervisning omstændig og dyr. Men det har ikke været problemfrit. Undervejs har vi oplevet flere brud på søkablet ,som har gjort læringsplatformen langsom eller ikke-tilgængelig for kandidater i de ramte områder. Det har nogle gange forsinket deres arbejde på platformen, og gjort at e-læringen til tider blev transformeret til et brev-kursus med indhold og opgaver sendt frem og tilbage over e-mail. Men læringsplatformen udgjorde fortsat en god ramme og rygrad for uddannelsen, som kandidaterne kom tilbage til, når der var “hul igennem”.

En anden udfordring er, at bidrage til at kandidaterne kan føre sagerne på grønlandsk. Retssproget i Grønland er både dansk og grønlandsk, og mens de fleste sagsakter forelægger på dansk, bliver de fleste sager ved kredsretterne ført på Grønlandsk. Kandidater på uddannelsen er derfor dobbeltsprogede, men det betyder jo ikke, at de nødvendigvis kender den terminologi, der anvendes i retten. For at styrke det grønlandske sprog på en uddannelse med primært dansktalende undervisere og udviklere, har vi udarbejdet en version af retsplejeloven og kriminalloven hvor bestemmelserne står side om side på de to sprog, ligesom vi anvender videoer på grønlandsk og afholder rollespil på grønlandsk med tolkning. Derudover afleverer kandidaterne flere skriftlige procedurer på grønlandsk på læringsplatformen. Især sætter kandidaterne pris på at kunne se videoer med grønlandsksprogede procedurer præsenteret af erfarne forsvarere, på sagsbeskrivelser, hvortil kandidaterne selv forinden har afleveret deres egen procedure.